Højenergi kollisioner

Lavenergikollisioner

Ofte indeholder et spørgetema eller et opdrag spørgsmålet, om den aktuelle kollision er en “lavenergikollision”. Svaret er upræcist – tangerende det politiske – idet en sådan definition ikke gives som en entydig grænse [fx “under 7 km/t”
eller
“mindre end 340.000 Nm”).

Ordet “lav” hæfter sig nemlig kun ved den ene af de to primære energier, der omsættes ved et uheld bestående af en kollision mellem to biler; deformationsenergien Ed.

Den anden (væsentlige) energi er den hastighed, som parterne har efter kollisionen.

Kollisionsdynamik_06 Kollisionsdynamik_03

Den samlede energi som den kørende part indeholder inden kollisionen omsættes i deformationsenergi samt den vektorielle hastighed, de respektive biler har efter kollisionen, multipliceret med de på tidspunktet aktuelle masser (vægte).

Kollisionsdynamik_ligning_03

Sammenhængen ses her til venste,
hvor EES er den til deformationen svarende kongruente hastighed.

Dermed bliver ligningen
den mere kendte 1⁄2 mv2 = Fs Kollisionsdynamik_brok_03

Den samlede specifikke ligning får følgende udseende:

Kollisionsdynamik_ligning2_03

Det betinger, at part 2 holder stille ved påkørslen samt at masserne er ens og uforandret gennem kollisionsforløbet. Det bliver dermed nødvendigt at have et mål for energitabet ved deformation af begge køretøjer (at vurdere EES1 og EES2).

En pålidelig og teknisk ukompliceret måde at finde deformationsenergien på er ved praktiske forsøg. Disse udføres i stadigt stigende grad af bilfabrikanterne til brug for dimensionering og justering af aktivt og passivt sikkerhedsudstyr (airbags, selestrammer, kollisionszoner), og udføres som dokumentation ved diverse godkendelser og klassificeringer såsom Euro NCAP, der må antages kendt af de fleste med blot perifer interesse for biler.

euroncap_logo_03

Dertil er der firmaer der foretager kollisionstest i forbindelse med forskning eller, som i vores tilfælde, hvor forsøgene udføres til brug for fastlæggelse af kollisionsdata.

En indirekte mulighed er ved differensmetoden, hvis oplysninger om EES ikke findes og kun vanskeligt lader sig finde ved en kollisionstest med en passende hastighed.

Her anvendes kendskabet til den medgåede kraft ved deformation af bilen som funktion af indtrykningens dybde.